Kinesisk Akupunkturbehandling af Can Hong Frank fra oktober 2016 til maj 2018.
I oktober 2016 kontaktede jeg Can Hong pga. barnløshed og Hashimoto. Jeg har fået Can Hong Frank anbefalet af to veninder, som har været i behandling for migræne hos hende.
Jeg har haft to aborter inden jeg startede hos Can Hong og et svækket immunsystem med latent hypothyreose (Hashimoto). Jeg har været hos forskellige læger, men jeg kunne ikke rigtig få hjælp.
Jeg kommer fra Tyskland, hvor akupunktur er meget udbredt, så for mig var akupunktur det rigtige at gøre.
Mit første besøg hos Can Hong startede med en uddybende samtale. Can Hong Frank tog sig tid til mig og på mig virkede hun meget professionel og omsorgsfuld. Hun forklarede mig på en let forståelig måde, hvordan hun arbejder og hvad hun kan gøre for mig. Hun kom også med anbefalinger ang. kost og hvad jeg kan gøre for at styrke kroppen. Inden hun begyndte akupunkturbehandlingen forklarede hun mig hvad hun gør og hvorfor. Selve behandlingen foregik i et behageligt og roligt lokale, hvor jeg kunne slappe af og føle mig godt tilpas. Efter behandlingen kom Can Hong Frank med nogle anbefalinger til hvordan jeg skal forholde mig efter behandlingen.
I hele perioden, hvor jeg gik til akupunktur hos Can Hong, oplevede jeg hende som engageret, interesseret, pålidelig og med en stor faglig viden. Jeg har haft megen gavn af hendes konsultationer. Can Hong Frank var altid god til at lytte, at tage sig tid og se mine behov. I marts 2018 blev jeg gravid på den naturlige måde. Nu er jeg i 7. måned og min mand og jeg glæder os meget til vores første barn. Jeg er helt sikker på at akupunktur hos Can Hong har hjulpet min krop til at komme i balance igen, og jeg kan stadigvæk kontakte hende, hvis jeg har brug for et råd.
Hermed videregiver jeg mine bedste anbefalinger. Jeg har været meget tilfreds og det lykkedes faktisk at få vores store ønske opfyldt.
Mvh,
Nicole Springer, September 2018
Det gode liv med hjælp fra Can Hong Frank:
Under min graviditet for 35 år siden fik jeg mit første migræne anfald.
Det udviklede sig over de første 15 år til at blive oftere og oftere jeg fik anfald.
De næste 10 år havde jeg migræne mindst 2-3 gange om ugen. Nogle gange varede et anfald i op til 3 døgn, hvor jeg nærmest var bevidstløs.Jeg fik de sidste 10 år ordineret triptaner, men havde svært ved at tåle dem, så det er ikke mange, jeg har taget.I 2006 flyttede jeg fra Falster til København, og i 2007 hørte jeg om Can Hong Frank, og tænkte at jeg var nødt til at prøve noget, for det var et rigtig trist liv med så mange anfald.I starten kom jeg hos Can Hong ca. hver 10 - 14 dage og allerede efter 3-4 behandlinger blev anfaldene sjældnere, dog stadig hver uge men nu kun 1 gang om ugen.Nu ca 10 år senere har jeg måske 6 anfald om året, og slet ikke af den styrke som det var tidligere.Jeg kommer stadig hos Can Hong ca 1-2 gange om måneden og tager ingen medicin.Igennem årene har jeg fået andre lidelser bl.a. divertikler på tyktarmen, som under en ferie i 2013 resulterede i betændelse i tarmen, men også her har Can Hong Frank været en utrolig hjælp og uvurderlig støtte. Can Hong behandler mig stadig for min tarm, og det har resulteret i, at jeg kun har haft betændelse den ene gang.På et tidspunkt kom jeg til at lide voldsom af sved om natten og her kunne Can Hong Frank også hjælpe, det lykkedes ikke lige til at starte med, men så fik hun kontakt til en kinesisk professor og fik af ham et fif til at prøve et andet punkt, og det hjalp straks.Can Hong Frank giver ikke op. Hun har et stort netværk i Kina, som hun kan bruge, og selv er hun rigtig sød til at hjælpe andre med råd.Can Hong Frank er en mester i at tage hele kroppen i betragtning når hun behandler, og mærker straks hvis jeg f.eks. har ondt i ryggen, hold i nakken, dårlig skulder el.lign og når jeg går derfra, så har hun behandlet det hele, og jeg kan tydelig mærke en forandring. Hun er også rigtig god til at give gode råd om kost og homøopatisk medicin, der kan være med til at styrke behandlingen.
Jeg giver ALDRIG slip på Can Hong Frank, det har jeg simpelthen mit helbred for kært til.
Med venlig hilsen
June Stang, August 2018
Jeg har været patient hos Can Hong gennem 4 år.
Hun har hjulpet mig med en alvorlig sygdom, mystinia gravis. Der har været perioder, hvor den har været meget svær at håndtere.
I starten før sygdommen bliv konstateret, lavede Can Hong lindrende behandling for øjne og nakke/skuldre, der klart gjorde den svære tid nemmere at komme igennem. Efter diagnosen blev stillet, har hun med sin store viden, kunne hjælpe mig med at komme gennem en periode med traumatisk chok. Can Hong kunne lindre og vejlede, så min sygdom blev stabiliseret, selvfølgelig samtidigt med den medicinske behandling, jeg fik på Rigshospitalet.
Når jeg ser andre med mystinia gravis, er jeg klart mindre ramt end dem, og jeg er ikke i tvivl om, at den behandling og vejledning jeg har modtaget af Can Hong, har hjulpet. Behandlingen jeg har fået, er hovedsagelig styrkelse af immun forsvaret og god kinesisk viden om oprensning af lever og nyrer, forår med mælkebøtte og efterår på Detox kur. Can Hong er rigtig god til at hjælpe med hverdags skavanker, som tennis albue, hold i nakken og vandladning om natten m. fl.
Desuden er hun vejleder på vitaminer og mineraler.
Mystinia gravis er en kronisk sygdom, hvor kun ca 5 % bliver raske, jeg er overbevist om, at jeg er en af de heldige.
K Erik Jørgensen, September 2018
Godt nyt for astmapatienter
I
40 år har jeg lidt af en astma, der langsomt, men sikkert,
blev værre.
For et par år siden foreslog min kone
mig at gå til kinesisk akupunktur, idet hun havde hørt,
at det kunne hjælpe. Jeg troede ikke rigtigt på det,
men for sjov og af nysgerrighed gik jeg ind på at blive
behandlet af akupunktør Can Hong Frank.
Can Hong
Frank sagde lige fra begyndelsen til mig, at når jeg havde
haft astma i så mange år, ville hun ikke kunne helbrede
mig fuldstændigt, men hun kunne godt hjælpe mig.
Jeg
fik ca. 8 behandlinger, og efter 5. behandling var der allerede
sket noget. Jeg oplevede, at jeg ikke længere fik de
voldsomme hosteanfald, når jeg havde løbet eller
cyklet.
Året efter genoptog jeg behandlingerne, og
så skete der en hel masse. Tidligere fik jeg 1 til 2 meget
kraftige hosteanfald om dagen i vinterhalvåret og noget færre
anfald om sommeren. Anfaldene havde en varighed på ca. en
halv time eller mere, selv om jeg brugte anfaldsmedicin.
Nu
får jeg maximalt et hosteanfald om ugen, som varer mindre end
5 minutter. I perioder på flere måneder er jeg endda
helt symptomfri. Og jeg bruger hverken forebyggende medicin eller
anfaldsmedicin
Jeg må sige, at der er sket en klar
forbedring af min livskvalitet. Jeg er nu fri for de meget
anstrengende anfald af hoste. Jeg slipper for at købe store
mængder af den dyre astmamedicin, og jeg er fri for
bivirkninger i form af fx svamp i mundhulen.
Jeg er
meget taknemmelig for den hjælp, Can Hong Frank har givet
mig, og jeg er sikker på, at hun vil kunne hjælpe andre
astmapatienter.
Jeg ville ønske, at rigtig mange
mennesker kunne få glæde af de behandlingsmuligheder,
der er i kinesisk akupunktur.
Cand. mag. Thure Estrup